H u s e t s h i s t o r i e
renovering, renovering, renovering
Paradehuset gennemgik, blot 18 år efter opførsel, den
første renovering / ombygning. Siden da har der løbende været udført mindre ændringer og begrænset vedligeholdelse - faktisk så lidt at huset i 1930erne var i fare for at blive revet ned grundet nedstyrtningsrisiko. I 1980erne styrtede en jerndrager ned fra den øverst del af taget. For at reparere skaden, skulle der en del af jernkonstruktion fornys, og dét satte skub i en "lille" renovering af hovedrummet samt østfløjen. Desværre nåede man ikke vestfløjen og ej heller tagfladerne på husets nordside, som blot blev mere utætte i de efterfølgende år. En orkan i 1999 var med til at skubbe alvorligt i den forkerte retning da den ramte vestfløjen en decemberdag. Med en ødelagt tagflade i vestfløjen var husets dage talte med mindre en redningsaktion blev sat i gang. Heldigvis var der en del fonde som syntes redningsprojektet var spændende nok til at bidrage med stor støtte og en gennemgribende renovering kunne påbegyndes i 2004.
Huset stod som (næsten) nyt til genåbning efter renovering i maj 2005.
De vigtigste elementer under renovering 2004/2005 var: |
- nye tagflader (skiffer) mod nord erstattede bølgeblik og krydsfinerflader - ny tagflade (glas i jernrammer) mod sydvest (orkanskade) - nye håndstrøgede murstensgulve i hele huset (bortset for SØ-fløj) - nye vinduer til ovenlys i de nordvendte lokaler - toilet med "træk og slip" som det første i husets historie - personale køkken og varmt vand for første gang i husets historie - trinløse adgangsdøre i vestgavlen - nyt varmesystem - genåbning af tillukkede ventilationslemme og luftkanaler - maling samt kalkning af hele huset |
paradehuset anno 2003 | paradehuset anno 2004 |
Desværre, var midlerne i 2004 ikke helt nok til at gennemføre alle de nødvendige elementer for at sikre huset for fremtiden. Der blev søgt flere midler og i 2009 var de fleste penge på plads til at opstarte den sidste og manglende del af husets renovering - Sydøst fløjen. Sydøst fløjen blev moderniseret i 1950erne med et nyt varmesystem - som ikke var tro mod husets arkitektur. En sætningsskade gjorde gulvet ujævnt til fare for husets gæster og der manglede forsatsruder i hovedrummet og i østfløjen.
De vigtigste elementer under renovering 2010 var: |
- nyt varmesystem i østfløjen - automatisk udluftning af øst- og vestfløj - genåbning af tillukkede ventilationslemme og luftkanaler i østfløjen - regnvands opsamlings- og vandingsanlæg i øst- og vestfløj - forsatsruder i hovedrummet og østfløjen - ny plantebænk i østfløj (dog uden nye skifferstensplader) - kunstfærdige reparationer af vandbassinets kant - ny travertin gulvbelægning i østfløj |
vestfløj før renovering |
vestfløj efter renovering |
Der er blevet givet en del økonomisk støtte til renovering af Paradehuset fra flg. fonde:
- Realdania
- Kulturarvstyrelsen
- Augustinusfond
- Sonningfond
Der er blevet ydet et stort fagligt bidrag til projektet af en stribe håndværkere tilknyttet renoveringsarbejdet i dets 2 faser - de fleste lokale.